Injektion af pladerigt plasma (PRP)

Flere stoffer er gennem tiderne forsøgt injiceret i og omkring senevæv med blandet held (Coombes al. 2010). Årsagen er selvfølgelig en blanding af håb om at finde vidundermidlet og en frustration over, at der aktuelt mangler et godt middel til behandling af de patienter, som ikke har effekt af træning og rehabilitering. Aktuelt afprøves indsprøjtning af patientens eget blod i form af pladerigt plasma (Platelet rich plasma, PRP). PRP opnås ved at tappe 10-20 ml af patients eget blod, centrifugere blodet og evt. efterbehandle dette, inden det indsprøjtes direkte i det irriterede væv (se nedenstående video).

Forskning på brugen af PRP har generelt ikke vist de positive effekter på kroniske seneirritations tilstande. Således har et par nyeligt publiserede studier ikke fundet effekt på Achillessene skader (de Vos et al 2010; de Vos et al 2010; Schepull et al 2010), albuer (Peerbooms et al 2010) og skulderproblemer i form af rotator cuff sener (Castricini et al. 2010) .   Måske skyldes den mangle effekt, den lidt “naive tilgang” til injektion af vækstfaktorer, som afspejles i brugen af PRP. PRP indeholder en lang række vækstfaktorer (bl.a. TGF-beta, IL-1, IL-6, IGF-1), der alle har vist sig at kunne stimulere helingen af senevæv. 

Den rapporterede positive effekt i klinikken kan måske skyldes, at man der anvender flere injektioner med korte intervaller (2-4 injektioner inden for 6-8 uger). Vi må dog afvente yderligere forskning, inden PRP kan anbefales som standart behandling af seneskader

 

boesendiagnostics.dk   I   Torvegade 45, 2 sal.   I   1400 København K   I   +45 5386 5096 (ml. 16-18 Man og Ons)   I mb@boesendiagnostics.dk

konsultation efter aftale enten tirsdage eller torsdage  fra kl 16