Injektion af pladerigt plasma (PRP)

Flere stoffer er gennem tiderne forsøgt injiceret i og omkring senevæv med blandet held (Coombes al. 2010). Årsagen er selvfølgelig en blanding af håb om at finde vidundermidlet og en frustration over, at der aktuelt mangler et godt middel til behandling af de patienter, som ikke har effekt af træning og rehabilitering. Aktuelt afprøves indsprøjtning af patientens eget blod i form af pladerigt plasma (Platelet rich plasma, PRP). PRP opnås ved at tappe ca 15 ml af patients eget blod, centrifugere blodet og evt. efterbehandle dette, inden det indsprøjtes direkte i det irriterede væv.

Forskning på brugen af PRP har generelt ikke vist de positive effekter på kroniske seneirritations tilstande. Således har et par nyeligt publiserede studier ikke fundet effekt på Achillessene skader (de Vos et al 2010; de Vos et al 2010; Schepull et al 2010), albuer (Peerbooms et al 2010) og skulderproblemer i form af rotator cuff sener (Castricini et al. 2010) .   Måske skyldes den mangle effekt, den lidt “naive tilgang” til injektion af vækstfaktorer, som afspejles i brugen af PRP. PRP indeholder en lang række vækstfaktorer (bl.a. TGF-beta, IL-1, IL-6, IGF-1), der alle har vist sig at kunne stimulere helingen af senevæv. 

Den rapporterede positive effekt i klinikken kan måske skyldes, at man der anvender flere injektioner med korte intervaller (2-4 injektioner inden for 6-8 uger). Vi må dog afvente yderligere forskning, inden PRP kan anbefales som standart behandling af seneskader.

I Nyerer studier er der formentlig en god effekt af PRP behandling til led hvor der er begyndende eller moderat slitage. Injektioner genopbygger ikke ødelagt brusk men forstærker muligvis den resterende brusk eller virker antiinflammatorisk på leddet, ligesom andre typer af injektioner.

Fordelen er at det er patienten eget blod (væv) man anvender og således er metoden ikke behæftede med kendte bivirkninger som fx. binyrebarkhormon injektioner kan have.

Hos os anbefaler vi at overveje behandlingen når der er tale om delvise seneskader hvor hverken fysioterapi, aflastning eller anden rehabilitering virker og hvordet IKKE er attraktivt at give fx HVI eller blokader. Derudover kan man forsøge med behandlingen eved slidgigt istedet for blokader når anden rehabilietering i første omgang har fejlet.