High Volume Injection Therapy (HVI):
Ideen bag HVI behandling er egentlig meget logisk. Når sener har været irritere i længere tid, danner de sammenvoksninger med det omkringliggende bindevæv (adhærencer). I mange tilfælde kan man stoppe denne process i opløbet men når irritationen har stået på længe kan det være svært at komme ud af den “onde cirkel”.
I sjældne tilfælde hvor man opererer kronisk irriterede sener, ser man disse sammenvoksninger og bryder dem operativt, enten med een saks eller skalpel. Ideen med HVI-behandlingen er at efterligne denne procedure med et stort volumen af væske som “bryder/springer” disse sammenvoksninger. Indgrebet er således mere skånsomt idet det eneste som kræves er et enkelt stik med en nål. Gennem denne injiceres først en større mængde lokalbedøvelse tilblandet binyrebarkhormon (ca. 1/3- 1/4 af normal dosis for en enkelt blokade). Herefter injiceres op til 40 ml fysiologisk saltvand - afhængig af lokalisation på kroppen (achillessene, Knæskalsene, skulder osv). Væsken bryder sammenvoksningerne og adskiller senen fra de kar og nerver som løber til den syge del af senen. Man ser karrene (Doppleraktivitet) med avancerede ultralydsskannere.
Efterfølgende skal man forholdsvis hurtigt igang med at bruge senen så man - teoretisk set - undgår at sammenvoksningerne kommer igen. Der er udviklet et helt specielt genoptræningsprogram. Fælles for denne metode er, at man hurtigere må gå igang med at belaste senen, sammenlignet med andre behandlinger.
Metoden er forholdsvis ny og vi kender kun korttids resultaterne.
Vi har hos Boesendiagnostics været i Londonog blevet undervist og har behandlet patienter sammen med Dr, Otto Chan der har introduceret behandlingen.
Metoden er særligt velegnet til Achillessene -og Knæskalsene problemer.
Billedet er fra vores besøg hos Dr. otto chan i London. Her behandles en patient med springerknæ problemer
NB! INDGANG 2, ORANGE ZONE
Mandage fra kl ca. 15 og frem
Onsdage mellem kl. 16-18